Klubmodul henter siden
(26) Konkurrence
Opret en profil eller log ind
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

Konkurrence (Delfiner)

Der forventes, at forældrene i et vist omfang hjælper til mht. kørsel og tidtagning i forbindelse med stævner mv. Der er én gang årligt et forældremøde, hvor man får informationer om holdet og dets årlige aktiviteter.
 
Svømmerne er, så vidt det er muligt, forpligtet til at deltage i alle relevante stævner. Rødekro svømmeklub dækker normalt udgifter til svømmernes startgebyr ved stævner. Dog bortfalder denne dækning ved ikke rettidigt afbud eller udeblivelse fra tilmeldte starter, og svømmeren vil i dette tilfælde blive afkrævet egenbetaling til dækning af gebyrer for sine tilmeldte starter.
 
Der forventes engagement af svømmerne, at de tager deres træning seriøst og er deltagende i de sociale arrangementer, der ligger uden for træningen. For at svømme på K-holdet skal man mestre de fire stilarter (crawl, brystsvømning, rygcrawl og butterfly) samt udføre vendinger og startspring til disse. Det forventes, at svømmerne benytter svømmebriller og badehætte.
 
Der vil blive arbejdet med finpudsning/justering af alle stilarter, samt vendinger, starter og indslag. I træningen vil der blive prøvet kræfter med forskellige træningsmetoder: teknik-, langdistance- og sprinttræning (med og uden hjælpemidler). Spring fra vipper, dykning, bjærgning/førstehjælp, styrke/udholdenhed og krævende lege indgår også i træningen.
 
I træningen arbejdes der fortsat ud fra de 4 grundfærdigheder (jvf. ”Moderne Svømning”):
  1. Elementskift (at skifte kontrolleret fra et element til et andet i forbindelse med vandaktivitet)
  2. Vejrtrækning (at have effektiv vejrtrækning i forbindelse med vandaktivitet)
  3. Balance (at kunne opretholde balancen i forbindelse med vandaktivitet)
  4. Bevægelse (at foretage bevægelse med henblik på at skabe fremdrift eller rotation i forbindelse med vandaktivitet) 
Læs mere
Startdato
13.08.2018
Slutdato
23.05.2019
Tid/Sted
Mandag 17:40-19:00 Rødekro svømmehal, Store Bassin Torsdag 17:40-19:00 Rødekro svømmehal, Store Bassin
Pris
25% rabat fratrukket.
900,00 kr.
Gebyr
50,00 kr..

Evt. kommentar til tilmelding